Hallinsgade Husejerforening

Historien

Lægerne havde allerede i mange år advaret mod de uhygiejniske lejekaserner på Christianshavn, men det var koleraepidemien i 1853, med sine tusinder af døde især i fattigkvartererne, som klart demonstrerede at lægerne havde ret.Lægeforeningen mod Koleraens Udbredelse blev stiftet samme år, og allerede i 1854 begyndte opførelsen af Lægeforeningens Boliger (nu: Brumleby).

Godt ti år senere, den 20. november 1865, blev Arbejdernes Boligforening stiftet af Burmeister og Wains arbejdere, hjulpet på vej bl.a. af J.J.Ulrik som var læge på Christianshavn. Bestyrelsen kom hovedsagelig til at bestå af læger og andre fine folk, men formanden blev en jernstøber fra B & W, Niels Charles Bentzen Hallin

København indenfor voldene var i 1800-tallet ikke en sund by at leve i, specielt ikke for de fattige.

I 1867 begyndte Foreningen at bygge små rækkehuse som man kunne se dem i England, hvor både Ulrik og Hallin havde været, og de blev fortrinsvis bygget uden for voldene: på Amager, på Vester- og Østerbro. Medlemmerne af Foreningen kunne ved lodtrækning få mulighed for at købe et af husene, som samtiden vurderede som “næsten for elegante” til at være arbejderboliger og som fra starten havde indlagt gas og vand.

Den allerførste kartoffelrække, som blev opført i 1873, var Hallinsgade 1-39. Den er speciel ved at være den eneste i kvarteret som har “dobbelthuse”.

Solsiden Hallinsgade 2-40 blev bygget i 1875, og da Hallin var død i 1870 kunne man opkalde gaden efter ham. Det er den eneste gade i Kartoffelrækkerne som har navn efter en arbejder.

Schwartzgade og Voldmestergade blev opført 1875-1877 og de tre gader dannede hver deres separate gadeforening.

De næste 360 huse, fra Webersgade til Høyensgade, blev bygget i perioden 1878 til 1889 og dannede én stor forening, Husejerforeningen ved Øster Farimagsgade (HØF), i daglig tale “Den store gadeforening”.

Hallinsgades Husejerforening samarbejder med HØF i sager af fælles interesse.